Jeg har i samarbejde med Mads Heindorf kreeret en engel, som jeg håber kan bringe dig lige det liv, du drømmer om.

 

For ca. 18 år siden kunne min datter på 2 år ikke sove, jeg lagde mig ved siden af hende i sengen og aede hende over håret. Mens jeg lå der, viste der sig et lysende nøglehul, og min første tanke var: Nu dør min datter - troede det var hendes sjæl. Men dernæst var der en stemme inde i mig, som sagde: Det er din farmor. Fra den dag vidste jeg, hvordan en engel så ud. Det var en dejlig og bekræftende oplevelse, som jeg jo altid vil have med mig. Det har givet mig troen, på at der vitterlig er nogen derude, som prøver at hjælpe os.

 

Min mor døde for nogle år siden, og efter hendes død har jeg ledt efter en engel, som kunne symbolisere min mor, men det er som om, jeg ikke har kunnet finde nogen, selv om der jo findes mange forskellige slags.

 

Jeg er jo på ingen måde i tvivl om, at der er et liv efter dette, og vi hver især har en eller flere engle, som passer på os. Men ja, som sagt, så havde jeg svært ved at finde denne ene engel.

 

En nat drømte jeg, min mor sagde til mig, at jeg selv skulle lave en engel, og den skulle hjælpe mange mennesker med at genfinde deres tro. Da jeg vågnede, tænkte jeg: Ja, men det kan jeg jo ikke.

 

Det var en tilfældighed, vil nogle sige, at jeg mødte Mads. Vi mødtes til et velgørenhedsarrangement, men i mit univers er der jo intet, der er tilfældigt. Da jeg så Mads første gang, følte jeg straks en samhørighed med ham. Jeg vidste ikke, hvad han lavede, men fandt hurtig ud af, at han var guldsmed, og min tanke var klart, at det var ham, som skulle lave min engel. Sikker på, at min mor havde sendt Mads til mig.

 

Mads var heldigvis åben over for at hjælpe med at lave en sådan. Han laver i forvejen smykker med masser af symbolik i.

 

Englen er formet ud fra ideen med, at det skal ligne et nøglehul. Symbolet nøglehul betyder, set med mine øjne, overgang fra et rum til et andet. Ordet nøgle symboliserer løsning. Som jeg ser det, er vi nøglen, og englen nøglehullet, og sammen skaber vi overgangen til, hvad vi nu ønsker os.

 

Ideen med denne engel er, at du bærer den på dig eller har den et sted, hvor du kan kigge på den, og derved bliver du opmærksom på, at der er en engel et eller andet sted derude, der i samarbejde med dig gerne vil hjælpe dig. Ligesom du evt. har en vielsesring, et kors eller nu en engel, viser du omverden, hvad du tror på. Denne tro vil styrke dig.

 

Jeg vil med mine clairvoyante evner, når jeg får oplyst din fødselsdato, skrive til dig om netop den engel, som hjælper dig, og hvad den kan hjælpe dig med lige nu. Samtidig vil jeg give din engel et navn.

 

Det er min tro og mit håb, at Mads og jeg i fællesskab vil gør dit liv endnu rigere og lykkeligere med troen om, at din engel vil bære dig igennem livet på den bedste måde.

 

De kærligste hilsner fra Anne-Marie

 

 

 

 

 

Guldsmed Mads Heindorff og Clairvoyant Anne-Marie Østersø har sammen kreeret en engel, som de håber vil bringe dig lige den kærlighed, du ønsker, det job du ønsker osv.

 

Idéen med denne engel er, at du bærer den på dig eller har den et sted, hvor du kan kigge på den, og derved bliver du opmærksom på, at der er en engel et eller andet sted derude, der i samarbejde med dig, gerne vil hjælpe dig. Ligesom du evt. har en vielsesring, et kors eller nu en engel, viser du omverden, hvad du tror på. Denne tro vil styrke dig.

 

Jeg vil med mine clairvoyante evner, når jeg får oplyst din fødselsdato, skrive til dig om netop den engel, som hjælper dig, og hvad den kan hjælpe dig med lige nu. Samtidig vil jeg give din engel et navn.

 

Det er vores håb, at Mads og jeg i fællesskab vil gøre dit liv endnu rigere og lykkeligere med troen om, at din engel vil bære dig igennem livet på den bedste måde.